lørdag den 19. marts 2011

Fødselsdagskage til Svigermor

Så fik blomsterne en kage at ligge på ;-)


Fik prøvet ret mange nye ting med denne kage blomsterne, diamantmønster på siden med en præger jeg har haft liggende længe og ikke mindst nye opskrifter på kagens dele - MUMS!

Kagen består af 2 nødde-marengsbunde, som jeg var meget spændt på. de var super lækre og super nemme at lave. Så fik jeg også lige sneget en Blomsterberg's chokoladebund ind - en af mine favoritter ;-) Disse tre bunde er lagt med baileys mousse med chokolade stykker (fantastisk) og passionsfrugt/appelsin mousse (også fantastisk - men der skulle bare have væet mere af den). alt i alt en meget vellykket kage - super lækker - og fødselaren var yderst tilfreds og glad - og det er jo det vigtigste!

mandag den 14. marts 2011

Aftenes nørderier....

Her er resultatet af aftenens sukker-nørderier. Cala'er og påskeliljer. Jeg er ved at forberede en kage til svigermor - og blomsterne her er tænkt som en del af pynten. Og så fik jeg endelig taget hul på det store blomster-udstikker-kit jeg købte for nogen tid siden - dejligt! Jeg mangler lige at sætte støvfangere i påskeliljerne, men vil lige lade dem tørre til i morgen.

lørdag den 12. marts 2011

Six-pack kage til Victor


Kage til min nevø Victor - som arbejder hårdt på en ægte six-pack. Her fik han én. Chokoladekage lagt sammen med karamelfromage og smurt med lækker chokoladesmørcreme.

Skildpadde-kage til min søster

Kage til min søster Britt. Skildpadde-kage fordi hun for ikke så længe siden havde meget ondt i ryggen og sammenlignede sig selv med en skildpadde (liggende på skjoldet dog). Kagen er lavet med lyse bunde, hindbærcreme med mandel-krokant og selvfølgelig skildpaddecreme...

torsdag den 3. marts 2011

McQueen igen - til dobbeltfødselsdag

Emir og Emre er fætre med fælles fødselsdag,  og de skulle dele denne kage.
Denne gang lavede jeg en start-linie og lidt græstotter med min nye sugar-gun.
Kagen er Blomsterbergs chokoladebunde med to lag fyld af hindbærmousse

Melodi Grand Prix kage

Årets danske Melodi Grand Prix kalder da på en kage! Havde tjekket hjemmesiden ud for inspiration og endte med stjerner som tema i disse farver. Og så skulle der da også lige være en stemmeseddel.




Dejlig kage. Opskriften fra kagemagasinets klub- chokoladekage med fyld af hvid chokolade og flødeost. MUMS!

Bryllupskage kursus

Så kom jeg på bryllupskage-kursus. Jeg ville gerne lære noget om det at stable kager, sætte på stativer osv.  Med hensyn til pyntingen - var det den rene legeplads. Alle reskaber var fundet frem, og jeg ville prøve så meget som muligt, det er jo smart så man ikke kommer til at købe katten i sækken. Et fint kurus-også fordi det altid er sjovt at møde andre kage-nørder ;-)