fredag den 28. oktober 2011

Klam halloween kage


"Den skal bare være klam - noget med afhuggede fingre og øjne". Sådan var ønsket til denne fødselsdagskage, til en halloween-tema fest. Takket være min gode ven google, fik jeg efterhånden idéen til designet.


Jeg har prøvet flere nye ting med denne kage, Jeg har købt et par tupsy turvy (skæv kage) forme igennem kagemagasinets klub. Jeg synes dog ikek helt det fungerede for mig. Jeg tror simpelthen kagen var for blød - og jeg brugte endda opskriften som fulgte med.
Nå, men kagen er grøn squashkage lagt sammen med lilla cremecheese frosting. Jeg valgte at smøre kagen med ccf også, men det duer altså ikke for mig - det bliver simpelthen ikke stift nok, og gør det sværere at håndtere kagen under pyntning. Det viedste jeg jo godt, men synes at frostingen ville være lækker til kagen, så....
På den nederste kage var fondanten marmoreret med forskellige grønne farver - det har jeg heller ikke prøvet før. desværre var det somom farverne ulignee sig med hinanden, så det ikke fik den ønskede effekt i den sidste ende.

De afhuggede fingre er modelleret i fondant - øjnene ligeså. Øjnene har jeg givet et pift af en glaze spray for at gøre dem blanke. Blod-saucen er psc, som jo også fungerer godt som lim.


Ideén til at skrive navn med knogler har jeg fra en anden kagebager her i blogland.

Jeg er personligt lidt splittet omkring alt det halloween-halløj. Må indrømme at jeg ville have svært ved at sætte tænderne i denne kage  :-) . På den anden side har jeg selv for første gang ever haft små græskar-mænd-lysestager på køkkenbordet - og de er da hyggelige nok. I denne tid, hvor mørket kommer krybende, og det endnu er for tidligt at lyse op med julelys, er det alligevel fint at pynte lidt op.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar