fredag den 28. oktober 2011

Klam halloween kage


"Den skal bare være klam - noget med afhuggede fingre og øjne". Sådan var ønsket til denne fødselsdagskage, til en halloween-tema fest. Takket være min gode ven google, fik jeg efterhånden idéen til designet.


Jeg har prøvet flere nye ting med denne kage, Jeg har købt et par tupsy turvy (skæv kage) forme igennem kagemagasinets klub. Jeg synes dog ikek helt det fungerede for mig. Jeg tror simpelthen kagen var for blød - og jeg brugte endda opskriften som fulgte med.
Nå, men kagen er grøn squashkage lagt sammen med lilla cremecheese frosting. Jeg valgte at smøre kagen med ccf også, men det duer altså ikke for mig - det bliver simpelthen ikke stift nok, og gør det sværere at håndtere kagen under pyntning. Det viedste jeg jo godt, men synes at frostingen ville være lækker til kagen, så....
På den nederste kage var fondanten marmoreret med forskellige grønne farver - det har jeg heller ikke prøvet før. desværre var det somom farverne ulignee sig med hinanden, så det ikke fik den ønskede effekt i den sidste ende.

De afhuggede fingre er modelleret i fondant - øjnene ligeså. Øjnene har jeg givet et pift af en glaze spray for at gøre dem blanke. Blod-saucen er psc, som jo også fungerer godt som lim.


Ideén til at skrive navn med knogler har jeg fra en anden kagebager her i blogland.

Jeg er personligt lidt splittet omkring alt det halloween-halløj. Må indrømme at jeg ville have svært ved at sætte tænderne i denne kage  :-) . På den anden side har jeg selv for første gang ever haft små græskar-mænd-lysestager på køkkenbordet - og de er da hyggelige nok. I denne tid, hvor mørket kommer krybende, og det endnu er for tidligt at lyse op med julelys, er det alligevel fint at pynte lidt op.

mandag den 3. oktober 2011

Efterårskage

I dag fik jeg besøg af en håndfuld helt specielle mennesker, som jeg har arbejdet sammen med i mange år, men desværre har måtte sige farvel til. Og selvfølgelig skulle de da have en helt speciel kage.
Jeg grublede længe over temaet men endte med at tage udgangspunkt i årstiden - der jo er helt fantastisk smuk!

Solsikker, græsker, løvfald og brombær - alt lavet i fondant

 Jeg er godt tilfreds med resultatet - og den blev rigtig godt modtaget :-)

Indholdet af kagen er helt nyt for mig, men meget vellykket.
Luftige chokoladebunde med bountycreme og lemoncurdmousse - smurt op med PSC med citron. MUMS!

søndag den 2. oktober 2011

Brystkage til min far

Jeg har lavet denne kage til min far, som har fødselsdag i dag. Han skal have den med på jobbet i morgen - og jeg håber den bringer lykke :-)
Åh - jeg er lidt ked af fadet - denne hjerteform er så bred, at den ikke passer til nogle af mine rigtige fade. Synes det plejer at gå med denne løsning, men det blev godtnok ikke godt nok denne gang :-(
Jeg håber damen tager opmærksomheden fra fadet.

Kagen består af chokoladekage lagt sammen med bærsymfonimousse. I brysterne er der tobleronecreme. Herligheden er smurt op med PSC med citron, og beklædt med fondant. Blonderne er sprøjtet på med farvet PSC - det var sjovt! Tillykke til min far.