torsdag den 25. november 2010

Endnu en brystkage

Svigerfar, som er lærer på en efterskole, og har ansvaret for et hus med mange drenge, ville så gerne give dem en brystkage-surprice. Det skulle han da have.

Det er ret sjovt at lave brystkager. Specielt synes jeg "hudtransplantations-delen" er morsom. Når kagen går fra at være kage til at se så virkelig ud...

Brysterne er chokoladekage med hindbærmousse, brystkassen er drømmekagebunde lagt sammen med tobleronecreme. Næte gang jeg laver kage skal jeg vidst prøve noget nyt fyld, selvom dette altid er en vinder!

fredag den 19. november 2010

Kage med forhindringer

En kage der endte med næsten at tage modet fra mig.
Først havde jeg glemt en væsentlig ting i min bestilling hos specialkøbmanden - guldspray til kronen....
De var heldigvis super hurtige til at sende den til mig. Så havde jeg et andet sted set en kage med sukekr diamanter. Det var jo perfekt  de var super fine. Da jeg fik dem hjem var der dog ikke noget "sparkling" over dem overhovedet. De var hvide og kedelige. Kontaktede sukkerblomst.dk hvod jeg havde købt dem, og hun mente det kunne klares med olie. Det kunne det så ikke. Hmmmmm. i min mors gemmere kunne jeg heldigvis hente sølvkugler, som så måtte gøre det ud for diamanter (Andreas kommentar da kagen blev hentet: "hvorfor er der søm i" hmmmm)

Undervejs gik jeg i panik over stabling. Det var som om at alt der kunen gå galt ville gå galt.Jeg havde egentlig planlagt runde kager i to etager-men læste mig til at de skal stabiliseres for ikke at smatte ud. Det kunne jeg ikke lige overskue at skulle eksperimentere med. På en eller anden måde fik jeg overbevist mig selv om at dette var en bedre løsning... Det var det ikke ;-) Smat smat. Hurra for smørcreme, der stivner og kan holde lidt på sagerne.

Nå, men tilbagemeldingerne på kagen var gode - heldigvis!
Den er lavet med drømmekagebunde lagt sammen med tobleronecreme og hindbærmousse -en altid sikker vinder!

Bowling kage til Lissy

Lissy ville gerne have en bowling-kage. Jeg kunne godt tænke mig at prøve at sætte kugleformen sammen, så......

Det var så lidt sværere end forventet - den skred lidt ud og i øvrigt også ned i kagen. Så rund bowling kugle blev det ikke. 


Nederste del er drømmekagebunde med toblerone mousse. Kuglen er chokoladekage med hindbærmousse. Kuglen er i øvrigt tyllet med smørcreme. Opgav at smørre den glat ;-)
Keglerne blev da meget søde. Og en enkelt blev guldfarvet, da jeg lige skulle afprøve en guldspary til et andet formål.

Kage til min nevø Tobias' 16-års-fødselsdag

Det er svært at finde på en kage til en ung mand, der fylder 16 år. Vi er li'som ovre barbapapa og spiderman-stadiet. Jeg tænkte umiddelbart brystkage.Claus mente, det er hvad fylder i hovedet på en 16-årig - som han åbenbart husker fra sin tid... Meeeen det var vidst ikke lige det vi skulle ud i. Tobias læser rigtig meget, så det kunne passende blive debut på en bogkage. Og sådan blev det. Det blev også en anledning til at prøve run-out teknikken for første gang. Det lykkedes i 2. forsøg at lave en konsistens der nogenlunde kunne bruges. Jeg havde dog ikke mod til at lave det direkte på kagen, så derfor ligger de ikke helt plant.
Men pyt, det var vidst ok for første gang.

Kagen er bygget således op: Nederste bog chokoladekage bunde flækket og smurt med dumlecreme. Chokolade og karamel . efter fødselarens ønske. Øverste kage er mørk og lys bund lagt sammen med hindbærmousse.

 
Et par bogorm.....

lørdag den 6. november 2010

FC Barcelona-kage



Kagen som enhver kage-bager nok render ind i på et eller andet tidspunkt.... Denne er til Mathias som bliver 10 år. Han ønskede
den præcis sådan - og var vældig tilfreds.






Kage er chokoladekage med karamelfromage - også efter Mathias´ønske.

mandag den 1. november 2010

Jubilæumskage

Jeg blev "bestilt" til at lave en kage til et 25-års jubilæum på jobbet. Fedt at få lov at gøre det i arbejdstiden
;-) Men må dog indrømme at jeg også brugte nogle timer herhjemme. Kagen var til 50 personer, og en stor succes.
Jeg brugte færdig frosting til at skrive med, og det var blevet alt for hårdt, og derfor meget svært at styre - så det er jeg ikke helt tilfreds med...
Kagen består af drømmekagebund - hindbærmousse - Blomstebergs chokoladebund - makron/choko-creme-drømmekagebund. Og på toppen drømmekagebund - hindbærmousse  - chokobund. Det var svært ikke at skære kæmpe store stykker - men det gjorde vidst ikke noget...

Kursus

Resultatet af et modellerings-kursus.


Detaljerne er ikke helt i orden på skoene.....