onsdag den 23. november 2011

Dåbskage til Freya

En rigtig dejlig kage at lave - igen fik jeg prøvet mange fine ting af :-)

Bamsen synes jeg blev god.

Sutten var et sats, og det lykkedes så fint.


Klodserne var et ønske fra Freya's forældre - og dem blev jeg også ret glad for. Så fik jeg også mulighed for at prøve de patchwork cutters jeg købte for læææææææænge siden, bare fordi.
Dejligt med en lidt pusse-nusse-baby-sød kage.

Kagen består af chokoladebunde lagt sammenmed hindbærmousse og tobleronecreme, smurt op med psc med citron og bekldt med fondant.

søndag den 20. november 2011

Dåbskage med ugle tema

Denne kage blev jeg bare SÅ glad for. Caroline skulle døbes og Carolines mor ønskede sig en kage med ugler, og lidt "I skoven skulle være gilde".
Jeg fik dette billede af en wallsticker dekoration til inspiration, og jeg faldt for farverne med det samme.

Med dette og med denne kage fra en dygtig kagebager i baghovedet var jeg ikke i tvivl om designet, og her er den så - vær forberedt på max billedspam!



Ja - øvelse gør mester, og nu har jeg endelig lært tricket til de pokkers bogstav linialer.




Kagen består i de tre etager af lyse bunde, dryppet med appelsinsaft lagt sammen med hindbærmousse og tobleronecreme og smurt op med chokolade ganache.
Nogle kager bliver jeg næsten helt vemodig af at sige farvel til  - dette var en af dem.
(ja ja, det lyder mærkeligt)

Kobberbryllup

Ja, jeg fatter det ikke helt, men i disse dage er det 12½ år siden at jeg blev viet til min dejlige mand. Det har sjovt nok betydet en del travlhed i køkkenet, og et af produkterne var denne kage, som drillede rigtig meget. Jeg er faktisk ikke særlig stolt af den, men den må jo da have en plads her på blogge trods alt. Og den smagte dejligt!
Jeg prøver at tænke positivt om denne kage - man lærer jo af sine fejl. Problemet er bare at jeg ikke har den fjerneste ide om HVORFOR fondanten ikke ville som jeg denne gang. Jeg har aldrig oplevet problemer af denne art før - og heldigvis var kagen "bare" til mig selv. But still....



Jeg vil ikke gå i detaljer om alle fejlene, for jeg ved også godt at jeg er min egen største kritikker når det kommer til denne hobby.
En af mine gæster spurgte mig, og jeg valgte mine ultimative favoritter, når det nu var min egen kage - og svaret er nej. Jeg tænker faktisk mere på, at nu har jeg muligheden for at afprøve så meget som muligt af nye ting.
Jeg har investeret i dette stativ, som kan få helt op til 5 etager. Et rigtig godt kagestativ - og nu ville jeg prøve det. Jeg syntes der skulle 3 etager på (selvom den nederste havde været rigeligt) men det ser nu altså mere festligt ud :-) Jeg valgte at købe lækre flødeboller fra Summerbird, da jeg jo godt kunne regne ud at tre etager med kager ville være ALT for meget.
Så stativet var en af de ting der skulle prøves, og det gik egentlig fint med det.




Ellers ville jeg prøve et monogram. jeg fik min søster til at skære det sirligt ud i papir, hvorefter jeg prøvede at overføre det til fondant. Det var svært! Og resultatet er heller ikke fantastisk. Jeg har desuden brugt crimper i kanten - også første gang - og det skal jeg vidst også øve lidt mere - men mon ikke det er lettere på en fondant, der ikke revner bare man rører den....?

Og så var det jo kobberbryllup. Men kobberfarve kunne jeg ikke lige finde - havde noget i bronze, som jeg valgte at bruge. (Jeg ved faktisk ikke helt hvad forskellen er i farven)

Kagerne er to forskellige. Den øverste var med 2 chokobunde og en lys lagt sammen med bountycreme og lemoncurdmousse.
Den nederste var 2 nøddemarengsbundelagt og en chokoladebund lagt sammen med daimcreme og jordbærmousse.

lørdag den 12. november 2011

Spa bryllupskage med bobler

Den ultimative bryllupsdato 11.11.11 - og jeg fik lov at sætte sådan en dato på en kage.
Ønsket var en kage med temaet luksussommerhus/spabad med venner, rødvin og ost og skønne unger, for sådan skulle brylluppet fejres. Jeg ville gerne sammen med temaet holde lidt fast i at det var en bryllupskage, og her er resultatet.

 
Bruden gemmer sig lidt bagved sønnen, men her er hun.

 Og hele familien :-)


Det er første gang jeg prøver hexagon formen, og det gav da også visse udfordringer i forbindelse med beklædning af kagen. Der er jo rigtig mange kanter!

Kagen skulle være uden æg, og bestod af chokoladebunde lagt sammen med hindbærmousse og chokoladecreme. Tænk hvilke videnskab det er, at skulle undgå æg. Jeg var f.eks ikke klar over at marabou og toblerone chokolade indeholder æg - eller noget der ligner så meget at det ikke kan bruges når man ikke tåler æg. Jeg brugte Toms chokolade denne gang. Kagen er desuden smurt op med smørcreme med citron.

søndag den 6. november 2011

Kage kat til Tobias

Min efterhånden store nevø Tobias er blevet 17 år (hvordan det skete er lidt af en gåde...)
Tobias spurgte selv om han ikke kunne få en moster-kage, og det kunne han da selvfølgelig! Efter kort tids overvejelse besluttede han sig for en kage kat. Familiens kat - Obelix - er flyttet ind på Tobias' værelse, hvor de to lever sammen i harmoni.

Nå, men kagen......

 Sjovt nok var ingen i tvivl om forsøget på at efterligne familiens kat :-) Dog er den rigtige kat ensfarvet grå, og jeg havde lyst til at leget lidt mere med marmorering. Men størrelsen er nok meget passende, og positionen åbenbart også blandt kattens yndlings..(eller.....)

Tobias' eneste ønske til indholdet i kagen var "noget med nødder", så det blev til 3 chokoladebunde med mandler lagt sammen med solbærmousse med mandelkrokant og et lag hvid tobleronecreme. Hovedet var chokoladelage uden nødder (for børnenes skyld) og hvid tobleronecreme. Benene er lavet af kagerester rørt med lidt smørcreme, hinbærmarmelade og et par dråber romessens.

fredag den 4. november 2011

Kage laks

Min søde far, som hjælper os med rigtig mange ting, er lystfisker med stort L. Han har efterhånden mange år i træk brugt nogle uger hvert år i Norges elve, med et ønske om at lande en laks.
I aften skulle hans rejsefæller til middag, og så kunne han da godt tænke sig en kage laks. Her er resultatet.
En lidt fed laks måske, men det kan den jo ikke gøre for :-)
Kagen består af chokoladebunde lagt sammen med laksefarvet (hvid)tobleronemousse. På bugsiden er indlagt blåbær-rogn, og så er den smurt op med psc med citron.
En sjov opgave!