Ønsket var en kage med temaet luksussommerhus/spabad med venner, rødvin og ost og skønne unger, for sådan skulle brylluppet fejres. Jeg ville gerne sammen med temaet holde lidt fast i at det var en bryllupskage, og her er resultatet.
Bruden gemmer sig lidt bagved sønnen, men her er hun.
Det er første gang jeg prøver hexagon formen, og det gav da også visse udfordringer i forbindelse med beklædning af kagen. Der er jo rigtig mange kanter!
Kagen skulle være uden æg, og bestod af chokoladebunde lagt sammen med hindbærmousse og chokoladecreme. Tænk hvilke videnskab det er, at skulle undgå æg. Jeg var f.eks ikke klar over at marabou og toblerone chokolade indeholder æg - eller noget der ligner så meget at det ikke kan bruges når man ikke tåler æg. Jeg brugte Toms chokolade denne gang. Kagen er desuden smurt op med smørcreme med citron.
Arj hvor er den altså fin. Og sikke mange fine detaljer :-)
SvarSletTak Betina
SvarSlet