lørdag den 12. maj 2012

Gmaj7-fødselsdagskage

Sidste år ved påsketid sprang jeg ud af skabet som "fondant-kage-bager" overfor det kor jeg er medlem af - Koret Zenit. Det vakte stor begejstring dengang. Forleden øvemandag var der så én der sagde til mig "du har da ikke haft kage med i år" - og jo - det havde jeg faktisk, bare ikke en fancy én :-)

Hvorom alting er - korleder Jesper havde fødselsdag efterfølgende mandag, og det var da en god lejlighed til at lave en fin kage.
Jesper hedder G til efternavn, og som musiker er det så lidt fint at have fødseldag 7. maj, som i Gmaj7 (akkorden).

Dét skulle med på kagen - som også denne gang vakte begejstring - og så er det jo i virkeligheden alt umagen værd :-)




Kagen var en banankage med nougatmousse - og dét er bestemt ikke sidste gang jeg laver den kombi. MUMS!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar