søndag den 6. november 2011

Kage kat til Tobias

Min efterhånden store nevø Tobias er blevet 17 år (hvordan det skete er lidt af en gåde...)
Tobias spurgte selv om han ikke kunne få en moster-kage, og det kunne han da selvfølgelig! Efter kort tids overvejelse besluttede han sig for en kage kat. Familiens kat - Obelix - er flyttet ind på Tobias' værelse, hvor de to lever sammen i harmoni.

Nå, men kagen......

 Sjovt nok var ingen i tvivl om forsøget på at efterligne familiens kat :-) Dog er den rigtige kat ensfarvet grå, og jeg havde lyst til at leget lidt mere med marmorering. Men størrelsen er nok meget passende, og positionen åbenbart også blandt kattens yndlings..(eller.....)

Tobias' eneste ønske til indholdet i kagen var "noget med nødder", så det blev til 3 chokoladebunde med mandler lagt sammen med solbærmousse med mandelkrokant og et lag hvid tobleronecreme. Hovedet var chokoladelage uden nødder (for børnenes skyld) og hvid tobleronecreme. Benene er lavet af kagerester rørt med lidt smørcreme, hinbærmarmelade og et par dråber romessens.

1 kommentar:

  1. MÅMS - så lækker......lige til at spise :-) Tror snart jeg vil prøve det der hvide choko/toblerone mousse.
    Glæder mig til den 26. og lidt boblevand :-)

    SvarSlet