torsdag den 7. juli 2011

Bumle og Lynet McQueen

Jeg  faldt over et sæt forme til modellervoks i Toys´R´Us med 4 biler fra filmen Cars. Da jeg jo er indehaver af et stk søn, som har været og stadig er meget stor fan af filmen og ikke mindst figurerne, kunne jeg ikke lade det ligge - jeg tænkte selvfølgelig at det måtte kunne bruges til fondant også.

Og det kunne det!

Med lynet gik det som en leg - dog var det noget pillearbejde i den størrelse. Bumle voldte lidt flere problemer, men jeg er ok tilfreds med resultatet.



Figurerne skal på en kage til en af Andreas' bedste venner.

lørdag den 18. juni 2011

Bryllupskager med tema

Iiiihhhhhhhhhhhhhhhhhh hvor er det dejligt og sjovt at lave bryllupkager! Specielt når brudeparret har nogle sjove og spændende ønsker og indputs. Disse kager er hvad jeg har arbejdet på denne uge
Gommen arbejder med brætspil og dette skulle afspejles i den ene kage - Brudens kage skulle handle om musik.
 Brudeparret havde sendt mig lidt billeder til inspiration - et skakbræt, terninger og disse figurerne - Meebles. Jeg ville gerne skrive datoen med terninger, og startede med at give dem forskellige tal på hver side, som terninger nu engang har, men udtrykket blev simpelthen for rodet.Derfor endte terningerne som de gjorde - måske ikke så spændende at spille med, meeeeeeen .... :-)
Meebles'erne ville jeg gerne lave som brudepar - bruden havde fortalt mig at hun ikke skulle være hvid, men nærmere guldfarvet.
 Jeg synes de blev meget sjove ;-)

Her bagfra hvor man kan se "brudens" slør.


Roser lavet i sugarpaste - dem er jeg ret stolt af. Jeg fik lavet en fin dybrød rose, dustet så den kom til at se ret ægte ud.





Idéen til brudens kage kommer dels fra hendes inputs om nodelinje og klavertangenter og dels fra et design jeg har set på nettet et sted.


Nodekyndige vil opdage at det -selvfølgelig - er første linje af "Det er så yndigt". Hvad ellers?!

 Brudeparrets ringe fik jeg at vide var Vikingeringe i bronze - jeg opgav at kopiere dem - men ringe i bronze kunne jeg klare - hurra for det alsidige værktøj -min sugar-gun!


Jeg har i skrivende stund endnu ikke fået brudeparrets reaktion, men jeg håber de synes jeg har ramt noget af det de drømte om.

Kagerne består  - også efter parrets ønske- af to marengs/nøddebunde + en Blomsterbergs chokoladebund lagt sammen med passionsfrugt/appelsin mousse og den lækre lækre baileysmousse.

tirsdag den 14. juni 2011

Vaffelkage

En "lille" ekstra kage, som jeg længe har haft lyst til at prøve.

Kagen består af Jamie Olivers chokoladefødselsdagskage med fyld af flødeskum og friske jordbær, overtrukket med chokolade frosting, pyntet med vaffelrør og friske jordbær og blåbær. Igen MUMS!

mandag den 13. juni 2011

Peter Plys kage til Stine og Maiken


Så blev det tid for mit ét års jubilæum for dette kage-med-fondant-hobby-halløj! Mine piger's 2 års fødselsdag - og jeg valgte temaet Peter Plys. Her er resultatet af en hel uges hygge med modellering og bagning!

Det har været rigtig sjovt at bruge så meget tid på en kage, for at få mange små detaljer med. Et hurtigt overslag over tidsforbrug på denne er omkring 17 timer!
Kagen indeholder en kikse/makron bund + 2 luftige og lyse lagkagebunde lagt sammen med 2 lag lime/flødeoste fromage. Den er smurt op med ganache af mørk chokolade. MUMS MUMS MUMS!
Herunder følger lidt billed-spam!






tirsdag den 24. maj 2011

Lego cupcakes

Til Andreas' fødselsdagsfest for børnehaven lavede jeg disse cupcakes med legoklodser.

Kagerne består af banankage med chokoladestykker tyllet med hvid chokolade ganache og pyntet med fondant legokloder.

søndag den 22. maj 2011

Ridderskjold kage til Andreas

Min store dreng, Andreas, er blevet 5 år. Han har for længe længe siden bestemt at han ville have en ridderskjoldskage. Den skulle have form som FC-Barcelona kagen - jo jo - han ved skam hvad han vil have ;-) Ellers havde jeg frie hænder....
Dragen er skåret ud i fondant efter skabelon i bedste papir-klips stil. Den er malet med sølvdust, som er opløst i en lille-bitte smule rom. Det samme er bogstaverne. Desuden har jeg prøvet at give skjoldet et lidt skrammet udseende. En ægte ridder må jo være i kamp nu og da ;-)
Kagen består af 3 lyse bunde lagt sammen med bananmusse og rutebilscreme. Den er smurt op med marabou-ganache (UHM.....)

Barbapapa kage til Nanna

Nanna blev 5 år på samme dag som min store dreng Andreas - hun er med i vores mødregruppe, og så er hun vild med Barbapapa ;-)



Kagen består af 3 chokoladebunde lagt sammen med hindbærmousse og toblerone creme, smurt op med psc. Figurerne er ren fondant - super sjove at lave ;-)